FT i praksis

Normalt er de undertryktes teater delt op i tre: ’billedteater/skulpturteater’, ’usynligt teater’ og ’forumteater’. Billed- eller skulpturteater er en serie af øvelser og lege, hvor deltagerne laver stilbilleder af deres liv, følelser, erfaringer, eller undertrykkelse. Det er en måde at gøre undertrykkelse synlig på. Ofte er billedteater et udgangspunkt for andre teateraktiviteter og for forandring.


Usynligt teater er offentligt teater, der involverer publikum som deltagere i handlingen, uden at de ved det. De er deltagere (spect-actors) i et teaterstykke, men mens det sker, og ofte heller ikke efter stykket, ved de ikke at det er teater og ikke virkelige begivenheder. Det er teater, som ikke udspiller sig i teaterbygninger og heller ikke engang i en teaterkontekst. Skuespillere øver en scene, som de derefter udspiller i et passende offentligt rum. Ofte bliver de tilstedeværende involveret i konflikten eller dilemmaet.


Forum-metoden kan anvendes i to forskellige formater, forumteater og forumspil.
I forumteater bliver scenerne spillet af en gruppe af skuespillere. Medlemmer af publikum kan stoppe forestillingen, som ofte er en kort scene hvor en karakter bliver undertrykt på en eller anden måde. Derefter erstatter tilskuerne (spect-actors) skuespilleren for at bestemme løsningen på det givne problem præsenteret i scenen. Problemet kan også være et reelt problem, som nogen i fællesskabet står overfor.


I forumspil stammer dilemmaer og historier fra deltagernes dagligliv. De bliver udspillet og behandlet af deltagerne (spect-actors) gennem deres input og refleksioner.


Boals metode er også blevet kaldet en teaterleg, hvor et problem bliver vist i uløst format, til hvilket publikum (spect-actors) bliver opfordret til at foreslå og udøve løsninger. På den måde er det muligt at inddrage medlemmer af publikum i forestillingen, så de giver input til den dramatiske handling som de iagttager.


En vigtig spiller i både forumteater og forumspil er facilitatoren, eller som han/hun kaldes, jokeren. Jokeren er den som ’instruerer forestillingen, mægler historierne og skaber rum og mulighed for refleksion.